onsdag den 28. maj 2014

Chili Cheese Tops

Jeg har overstået denne uges eksamener og det skal fejres!
I går og i dag har den stået på eksamener - et ganske fin og en... Ja.. Jeg bliver ikke slemt skuffet hvis ikke jeg består. Men sådan er det når alle spørgsmål omhandler det samme - er der fejl i den ene, så er der fejl vejen rundt. Så nu må vi se!
I hvert fald skal jeg først til min næste eksamen i næste uge, altså har jeg lige et par dage, hvor der skal slappes lidt af, der skal lidt ro i hovedet og så skal der hygges igennem :) Lørdag er min mors fødselsdag, så der skal kæresten og jeg ned til min mormor og hygge, og en tur på kirkegården med blomster til fødselsdagsbarnet. Den 7. fødselsdag uden hende. Meget underligt.

For nogle dage siden blev jeg mindet om de fantastiske hjemmelavede Chili Cheese Tops da jeg kom til at indtage nogle hjemmebragte. McDonalds' er gode, Føtex' på frost er *yum* og de hjemmelavede.. *savler* Jeg elsker dem! Og de er nu engang så lette at lave. Så de er blevet lavet i dag :D

Chili Cheese Tops


24 stk. ca.

200 g cheddar (Foreslår at købe en blok og rive selv i stedet for at købe det revne)
ca. 10 ringe syltede jalapeños (flere eller færre alt efter hvor stærke du vil have dine tops)
Salt
Peber

Til panering:
Rasp
Mel
Æg

Olie til at friturestege dem i

Riv cheddaren fint. Hak de syltede jalapeños fint, og bland dem i en skål med osten. Krydr massen med lidt salt og peber. Rør godt rundt i skålen så indholdet er jævnt. Form kuglerne. Tag en klump af massen og tryk den sammen i hånden. Form den til en lille kugle eller trekant. Når alle kuglerne er formet skal de paneres: vend dem først i mel, derefter æg og så i rasp. Gentag med æg og rasp - dette gøres for at skabe et tykt nok lag til de skal frituresteges. Læg derefter kuglerne i fryseren i min. 30 minutter - og gerne længere. Olien til frituren varmes op til 165°. Steg dem i 3 minutter i den varme olie eller til der begynder at rende lidt ost ud af toppene. Læg dem på fedtsugende papir og server dem varme.
Hvis man skal lave store mængder kan man med fordel holde dem varme i en 50° varm ovn, mens man steger de(t) følgende hold.



Og husk nu at fryse dem! Af erfaring kan jeg sige, at bliver de ikke kølet godt ned, så kan du risikere, at osten bliver for hurtig varm og fordufter ud i olien.
****UPDATE!**** For at gøre dem lidt mere LCHF-venlige er jeg blevet gjort opmærksom på, at raspen sagtens kan erstattes med flæskesvær - Det skal da SÅ MEGET  prøves! *************

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar